Gemt under: Laos
At krydse graensen til laos var som at blive sendt et par aartier tilbage i tiden. Fantastisk, autentisk og meget laidback.
Efter en laengere bustur i nordthailand, ankom jeg til Hauy xai, Laos. Blev kun en enkelt dag i byen da jeg ville videre nordpaa med en baad. Problemet var bare at jeg var den eneste der havde faat den ide, den dag, og baaden kostede 100$. Hmm… Saa hoppede paa en pick-up truck, mere eller mindre skuffet. Det skulle saa vise sig ikke at vaere helt skidt alligevel. Turen til Luang Nam Tha er 180km, gaar direkte gennem dyb dyb tropisk skov. Om 2 aar aabner en highway til thailand, paa den straekning, saa hele tiden moedte vi gravemaskiner og lastbiler. En normal vej i laos er en grusvej med storehuller alle vegne, en highway ligner noget vi ville kalde en landevej derhjemme. Faelles for dem begge er at inden af dem er lige, de svinger og drejer hele tiden. (ihvertfald i det nordlige laos). Saa turen paa 180km tog ca 8 timer. Det er meget normalt. Tager hundrede aar at rejse i laos. 95% af vejen var mudder, grus og jord. Flere steder maatte gravemaskiner graven vejen fri, foer vi kunne fortsaette. Ret spaendende. Saa mens vi ventede, gang efter gang, kunne jeg tage en masse billeder og koebe bananer af de lokale. En klase bananer (ca 6stk) 50 oere. Lige til at klare. Var baade fantastisk og trist, vi befandt midt i denne smukke tropiske skov, men oegenvidner til hvordan den maa boeje sig for udviklingen, den nye highway til thailand.
En svensk pige og jeg var de eneste turister i bilen, og jeg var uden tvivl den der betalte mest. Jeg fik vand og forsaedet, samt en masse informationer af chaufoeren, der ikke talte engelsk. Undervejs tog vi en masse folk op, og 2 gange blev vi stoppet af militaeret. Der gennemgik vores bagage den ene gang, og den anden gang ville have penge, da vores chauffoer vist ikke havde tilladelse til at samle folk op. Stakkels mand. Er saa meget koruption, baade her og i thailand.
I muang sing i nord laos, en lille bitte by, hvor de koerer nogle eco treks, der tager hensyn til hill tripes, og naturen, og er drug free, tog jeg paa mit foerste trek. Det er et stort problem i sydoest asien, turisterne kommer, vil ryge opium med de lokale, hvilket skaber problemer i lokal samfundet bagefter, da mange bliver afhaengige, og unge drenge starter et misbrug. Naa anyway, stammerne faar paa disse treks en del af pengene som turisterne giver for turen. Det fungerede rigtigt nok, ingen proevde at saelge noget eller tigge. Boernene var meget interreserede i os, og de helt mindste begyndte nogle gange at graede naar de saa os. hmm…
Mit trek var 2 dage, og valgte et difficult, intet mindre kunne goere det. Havde der var et very diffecult 5 dags trek saa havde jeg sikkert taget det. Men gud hvor er jeg glad for jeg ikke fandt saadan et. Vi gik 8 timer, op af bakke den foerste dag, og jeg var saaaaa traet. Det er sygt varmt, og jeg havde valgt lange bukser, for at vaere paa forkant med malaria myggene.. (dumt!) Hjemmefra havde jeg koebt mig fattig i dyr malaria medicin, til 3 mdr, men valgt ikke at bruge det. Det er noget forfaerdeligt noget har jeg hoert. Istedet har jeg svoret til myggebalsam. Og alle taler om de dumme myg, alle backpackere. Da laos er et saakaldt hoejrisiko omraade. (sammen med cambodja og dele af vietnam) Saa den foerste uge var jeg lidt hysterisk, brugte myggebalsam som deo. Og lange bukser, og lang tshirt hele tiden.. tsk tsk… Men er blevet klogere. Paa trekket saa vi ikke en eneste myg. Og i mine 2-3uger her har jeg faaet 5 myggestik. Og har ikke malaria endnu, saa vidt jeg ved.
Tilbage til trekket, landsbyen vi ankom til laa paa toppen af et bjerg, fantastiske omgivelser. Og lidt dum placering, da de lokale maatte baere vand, korn fra markerne, og alt andet om af bjerget. Det kan godt tage lidt tid. Vi saa gamle maend, og kvinder, baere store kornsaekke flere timer op af bjerget. Vi skulle kun baere os selv, og var ved at doe. Meget imponerende. Overvejede at hjaelpe dem, men var bange for mine ben ville knaekke. :s
I landsbyen fik vi tildelt en hytte, hvor vi skulle sove. Om aftenen kom alle de unge maend fra byen, de faar besoeg af treks et par gange om maaneden, da der er mange forskellige treks/landsbyer at vaelge imellem. Naa, men de plejer saa at drikke deres hjemmelavede ris whisky med turisterne. (som vi koebte) 3kr for en halv liter. Saa efter nogle flasker, bestilte mig og en hollands fyr 4 liter, som vi saa fik i en gammel dunk. Smagte dog ikke daaligere af den grund. Men var en fantastisk aften. Vi blev alle meget fulde, de lokale sang for os hele aftenen, og vi sang lidt for dem. Paa et tidspunkt under “drunken sailor” frygtede jeg at hytten ville brase sammen, da 20 mennesker hoppede og dansede i den lille bambushytte. Da de forlod hytten, sang og grinede de hele vejen hjem, det var lidt fantastisk.. (de skulle i rismarkerne 5 timer efter)
De havde en generator i byen, og eneste elektriske apperat var et tv. Saaden var det i alle landsbyer. Det virker grotesk, at de stadig bruger aeldgamle metoder til at lave nudler, toere den i solen, og saelge dem paa markedet. osv osv. Naar de kan faa et elektrisk apperat der kan goere det helt lettere og mere effektivt. Men det er jo en prioterings sag, og at kunne se en thailands film har nok vaeret et kaempe oenske i saadan en by.
Efter et par haarde dage i Muang Sing, og omegn. Tog jeg sydpaa. Mod Luang Prabang. Ville tage en overnatning i Nong Kaiw, og saa med en baad videre. Der er ingenting at lave i byen, nogle enkelte bungalows og nogle spisesteder. Men er fantastisk smukt, fik en billig bungalow ud udsigt udover floden. Den ene overnatning blev til en uge. Og da jeg havde besluttet mig for at forlade byen, moedte jeg nogle svenske fyre der overtalte mig til at blive og tage paa trek med dem. Det skulle vise sig at blive meget underholdende. Vi hyrede en lokal guide og drog afsted gennem taet regnskov og smaa landsbyer. Undervejs maatte vi krydse mange vandloeb, og flere gange gaa nogle hundrede meter i disse. Fyrene fortalte om igler, og da jeg aldrig havde proevet at have en igle paa mig, syntes jeg det loed meget spaendende. Efter 3-4 timer skulle vi havde lidt mad og vi smed sko og sandaler. Blod, Blod og blod. Jeg var heldig kun en igle sad paa mig. De andre havde mange. Men var slet ikke spor sjovt. Det blodte ret meget og dyret var vildt klamt. De stikker hovedet igennem sokken og suger. Saa sidder de paa ydersiden og bliver stoerre og stoerre. Oev… Slet ikke saerlig cool.
Turen fra Nong kaiw til luang Prabang havde jeg saa taenkt skulle foregaa i baad 1 dags tur ned af mekong floden, igen 100$. (fixed price). Denne gang var vi 3 personer der skulle samme vej. Men ville stadig vaere lidt dyrt. Vi kunne saa koebe en baad med motor, for 60$. Ved det lyder maerkelig, og ingen mening giver. Men rigtigt er det. Problemet var saa at turen ville tage os 2 dage hvis vi koebte baaden. Og jeg skulle lave et tlf opkald dagen efter, og de andre skulle forlaenge deres visum. Surt. Endnu engang saa jeg mig selv sidde i en bus. (godt nok sparede jeg tid og penge). Men alligevel.
Luang Prabang, laos 2 stoerste by. 26.000 indbyggere. Det saetter tingene lidt i perspektiv. (forklaringen maa vaere at folk lever af landbrug, og derfor er spredt ud over hele landet). Byen er super dejlig. Unesco har placeret den paa World Heritage list. Sikker paa alle vil syntes om denne by. Isaer aften markedet er ret fantastisk, saa roligt, saa stille, saa fint. Samme sted kan du faa vegetar buffet, nudler, ris, groensager, for kun 3kr. Det er super laekkert. Spist der naesten hver aften. En aften tog vi dog en gruppe paa fin restaurent, spiste det dyreste de havde paa menukortet, egen tjener osv. (pris 1 ret 45kr). Hehe… Til de priser burde man gaa paa fin restaurent hver dag. Men er selvfoelgelig mange penge her. Jeg bor hos mamma og pappa. 2 gamle mennesker. De er bare fantastiske. Mamma kommer med bananer til mig hver morgen, sproerger mindst en gang om dagen om jeg har frosset, osv. Det er nu engang rart.
Moedt mange mange mennesker. Flinke, sjove, triste, kedelige og spoejse typer. Moedte en vietnam vetaran som jeg drak oel med en aften ved graensen til laos. Fantastisk at hoere oejenvidne beretning fra da usa bombede laos tilbage til stenalderen. Moedt et par sjove russere, den ene arbejdede for et fransk museum. Han forskede snegle og havde gjordt det i 25aar. Kun snegle. Der er 100 forskere i verden, der forsker snegle fuld tid. Det er jo galt! Han vidste alt om snegle. Jeg fandt saa en snegl til ham, paa gulvet i vores bus. Han blev meget glad. En anden russer lavede vist ikke andet end at meditere og dyrke yoga, boede i usa og fortalte mig nogle vilde historier. Maaske naermere konspirations teorier. Han var forfaerdelig trovaerdig. (en laengere historie).
Regner med at tage videre sydpaa imorgen, er ved at komme mig ovenpaa en forkoelse, destiantionen Vang Vieng, backpacker byen nr 1 i laos. Tubing, oel, happy pizza, og amerikanske film. Udover det skulle omgivelserne vaere fantastiske. Saa tager derned og ser paa det. Derefter kan jeg ikke finde ud af hvad planen er. Har ikke faaet afvide om jeg skal paa baaden endnu. Men hvis jeg skal, saa er der afgang fra thailand foerst i januar. Isaafald hopper jeg nok vietnam over, og tager direkte til cambodja. Hvis ikke jeg skal, saa har jeg god tid til at udforske vietnam og omegn. Det gaar ikke saa staerkt, har det med at haenge fast naar jeg kommer til et dejligt sted. Men det er vel heller ikke saa skidt endda.
-Thomas
Sang og druk i bambushytten med de lokale.
Dumme kalkuner…
