Gemt under: Cambodia
Hello.. Håber alle har haft en fantastisk januar måned, uden for mange vinter depressioner.. Endnu en måned er gået, sidst jeg skrev var jeg lige ankommet til Cambodia. Paa det tidspunkt var jeg meget i tvivl om hvad jeg skulle gøre, og om jeg havde lyst til at blive der..
For at starte med begyndelsen, og gøre en lang blog endnu længere… Paa vej i bussen fra Saigon-Vietnam til Phnom Phenn-Cambodia mødte jeg Chen en englænder som jeg fulgtes med nogle dage.. Da vi ankom til den cambodiske grænse, fik vi det første chok.. Vi forlod bussen og blev mildest talt overfaldet af børn der tiggede, og voksne der ville sælge ting.. En garvet rejsende, som også var med bussen, beroligede mig og fortalte det var meget værre i Nepal, hvor han lige var kommet fra.. Saa han gav mig lidt tips og triks til at overleve vivaret.. Efter 1 time i cambodia, måtte han erkende at DETTE var meget værre end i nepal! Paa dette tidspunkt græd flere af børnene på kommando, da de ikke fik penge ud af os. Det var syrealistisk og ret ubehageligt.. Ingen har lyst til at se på grædende børn.. Og jeg havde slet ikke lyst til at blive i Cambodia… :s
I Phnom Phenn søgte vi ly i backpacker kvateret, kaldt Lakeside. Da vi ankom på vores motorcykel taxis, havde betalt for dem og prøvet at få et overblik over hvor vi befandt os, finder Chen ud af at hendes Motorcykel taxi har taget hendes ene rygsæk.. Saa hun springer paa den nærmeste taxi for at køre efter ham… Uden held.. VELKOMMEN TIL CAMBODIA… Det var en lidt trist start, så i et desperat forsøg på at dæmpe Chen’s sorger, tog vi på casino.. For første gang i mit liv… (og i hendes). Vi indløste begge 300kr og satte os ved blackjack bordet.. Måtte have reglerne forklaret, da vi ikke var så hardcore til spillet. Mine penge forsvandt stille og roligt, og imens begyndte chen at spille 3-4 hænder per gang, med 180kr på hver hånd.. En thailands mand begyndte at spille på mine hænder, men efter 30min havde jeg tabt alle mine penge, og hans.. På det tidspunkt var Chan oppe med 1800kr i overskud.. Var meget svært at overtale hende til at stoppe, mens hun havde overskud, men mine overtagelsesevner er åbenbart ikke helt dårlige. Så vi forlod casinoet med et kæmpesmil.. Alt var glemt om den tabte taske, og vi tog i byen og spiste fantastisk mad. (froelaar). Lidt dumt fik hun mig overtalt til at tage tilbage, for at fortsætte med at rippe casinoet, så tilbage vi tog.. Denne gang drak og spiste vi på casinoets regning, da Chen endnu engang spillede mange penge per hånd.. Det var ret fedt.. Indtil jeg havde tabt endnu 300kr og hun havde halveret de 1800kr.. (derhjemme er det ikke mange penge paa et casino, men i syøstasien er det en anden sag, en lille formue)
Det er nærmere reglen end undtagelsen at du må skylle dit toilet ud med en spand vand, havde frygtet at alle toiletter i sydøstasien ville være et hul i jorden, men de er næsten alle blevet skiftet ud med “normale” toiletter, dog uden skyl. Men havde store problemer i Phnom Phenn, da de havde glemt at give mig en spand, til at skylle ud med.. Så proevede at forklare udlejeren hvad mit problem var, han kunne dog ikke helt forstå det.. Så måtte visa ham det.. I det sekund hvor han hiver op i håndtaget på toiletet, identisk med alle toiletter i Danmark, og det skyller ud, føler jeg mig lidt dum…
Chen skulle videre til Maylasia og England, så jeg lagde mit hoved i blød, havde ikke lyst til at blive i storbyen, og var ikke videre imponeret over Cambodia. Aftenen før nytårs aften møder jeg 2 fyrer fra Holland som jeg havde snakket med i Laos, de var på vej til sihanoukville for at fejre nytår.. Det er i syd cambodia, deres svar på de thailandske strande. Så tænkte jeg ville tage med derned et par dage for at fejre nytåret. Efter 4 timers bustur, ankom vi dertil, positivt overrasket… Selvom omgivelserne ikke er nær så fine som i Thailand, så er det meget federe, meget basic, og meget anderledes.. Vi boede lige ned til stranden, (læs 10m), og det bedste af det hele var at det ikke kostede en krone.. Sådan var det mange af stederne oppe af stranden.. Man bor gratis, spiser og drikker lidt på den tilknyttede bar/restaurent, og så er alle glade.. Vi ankom nytårs aften, og det blev ret vildt.. Da jeg vågnede næste morgen, havde jeg mistet mit kamera. Og alle billeder fra Vietnam og Cambodia… 
Det var bare trist.. Anden gang på 3 måneder.. Burde ikke kunne ske..
Vi sov på tynde madrasser på gulvet, en slags sovesal, kun adskilt af myggenet. Toilettet et hul i jorden, badet var en spand vand, så beskidt at man ikke kunne se bunden af spanden… Man foelte sig slet ikke ren efter et bad. Altid noget man kunne tage en svømmetur bagefter. Regnede ikke med jeg ville blive der særlig længe, da jeg sætter pris på en seng og et ordentlig toilet. Men den ene dag tog den anden, mødte så mange fantastiske mennsker der, både blandt de ansatte og gæsterne. Så pludselig havde jeg været der en uge. Fantasisk. Spiste BBQ på stranden hver aften, og løb langs stranden hver morgen… Håber det lyder fantastisk, det var det virkelig..
Efter jeg mistede mit kamera, brugte jeg lidt tid på politi stationen og meget tid på markedet, da der burde være en real chance for at købe sit eget kamera tilbage igen. Fandt flere, men ikke mit.. Paa trods af at sihanoukville virker utroligt fredeligt, så var der mindre rare ting under overfladen. Et par måneder før jeg ankom fandt en af pigerne der arbejdede hvor jeg boede, en ung turist dræbt på stranden. Årsagen: penge og evt kamera. Et liv er ikke meget værd her. Man hørte næsten hver dag om folk der blev berøvet paa stranden, eller bare mistede deres ting. Folk er fattige og et par hundrede dollars er en årsloen for nogle. Hvis de er heldige at have et job. De ansatte i khin’s shack (hvor jeg boede), tjente 30$ (170kr) om måneden. De arbejede fra morgen til aften.. Og smilede altid.. (hvem sagde dårlig smag i munden, når jeg tænker paa at det er min time løn som lærervikar) :/ Den mest brugte valuta i Cambodia er dollaren, deres lokale Riel bliver kun brugt til veksle penge da der ingen cent har. Så når du tager penge ud af banken får du dollar, alle priser er i dollar. Hvilket er en dårlig forretning for turisterne, da alting bliver dyrere på den måde. Men det går jo nok..
Dette er thailand for 10 år siden… Men udviklingen går gevaldig hurtig. På de andre strande kunne man se store resorts blive bygget, og snart åbner den nye lufthavn i byen, og med den kommer flyene fra bangkok, hvilket vil resultere i et turist boom.. Anyway, jeg kunne være blevet der længe, tiden stod stille. En af de eneste ting jeg havde hørt om stedet inden jeg ankom, var alle de tiggere der var på stranden. Mest folk der manglede arme og ben, børnene solgte halskæder, og tegninger, kvinderne frugt og hummer. Syntes ikke det var noget problem, jeg havde det fint med dem.. Det var lidt en oplevelse at snakke med børnene på stranden, de talte virkelig godt engelsk, og når du snakkede med dem, glemte du fuldstændigt de var børn, mange af dem var små voksne. De havde aldrig haft nogen barndom, aldrig haft tid til at lege. Da de altid har måtte sælge på stranden, omgivet af voksne. Et sted på stranden kunne de få lov til at male, og derefter sælge hvad de havde lavet. Det var et fantastisk initiativ. Tit købte man ting eller mad man ikke rigtig behøvede, men rart at glæde andre, især når det kun koster dig 1$. Men forstår hvis folk kan have svært ved at kapere at man ikke kan spise sin aftensmad i fred, uden at der kommer nogen og forstyre. Men så er cambodia ikke stedet at tage hen…
Verden er lille og sydøstasien endnu mindre.. En aften sidder jeg med min bbq paa stranden, og ud af ingenting dukker mine 2 svenske venner, Niklas og Pondus op. Hang ud med dem i Laos. Det var helt fantastisk at se dem igen, saa vi rejste sammen videre. Jeg måtte hoste op med 400$ (sur urt), og afsted mod Kampot med nyt kamera turen gik.. De havde lejet en lidt vild “dirt bike”, saa jeg tog en “share taxi” dertil. “Share taxi” betyder at man deler den med andre, hvilket også er fint nok. Men havde ikke regnet med vi i den forholdvis lille bil skulle sidde 4 paa bagsædet, samt 2 personer på sædet hvor chauførren sidder!!! Hmm… Var rart at ankomme til Kampot. 
Svenskerne havde været i Kampot før, og havde fundet et super fedt guesthouse udenfor byen. Utopia. Det lå lige ned til floden, omgivet af palmer og ingenting. Da det var helt nyt var der ingen gaester, udover en tysker som drengene havde mødt sidste gang de var der. Det var gode tider. Restaurenten havde kun vegatar mad, men var himmelsk.. I dagtimerne lå vi på floden i baderinge, og jeg prøvede et par gange at hente kokos nødder.. Er ikke helt nemt… I mine 4 måneder har jeg kun set små edderkopper, store rotter, intet vildt og ubehageligt. Men vi var åbenbart kommet langt nok ud på landet nu, for her vrimlede det med kryb. Startede i det små med pænt store spring edderkopper, derefter kæmpe geckos, og så en morgen kommer tyskeren og siger han tror der er en slange på hans værelse. Så vi skynder os derind med kamera og blitz. Den var hutig og ret stor. De lokale får den udenfor, men den er ret såret af alle de slag den har fået med pinde, så som den ansvarsfulde dyreelsker jeg er, dræbte jeg den med en kæp.. Af andre spændende dyr, skulle der eftersignende være vilde tigre i Bokor bjergene omkring Kampot, vi så en enkelt havørn flyve over floden. (jeg skal ikke kunne sige om det var en havørn, blev jeg dog fortalt, den var ihvertfald stor, fik et enkelt billed af den). Mødte nogle spøjse typer der, bla en autralier der var ved at bygge et guesthouse på den anden side af floden. Den eneste vej derover er med båd. Han havde dog tænkt sig at lave en zip-line derover, hvilket er lidt vildt, da der er langt.. Han havde mange ideer, bla. en kabelpark i floden, og nogle udsigtposter i kokos træerne, naa ja, og så havde han en speedbaad med vandski bagefter. Han minnede mig gevaldigt om en dreng på 10 år der bygger hemmelige huler i skoven, gemmer sig for sine forældre, fuld af vilde ideer og projekter.
Kampot var chill-out… Også der kunne man nemt blive i lang lang tid.. En aften gik det dog lidt galt. En fyr fik en overdosis thc, blev meget paranoid, skizofren, og troede alle ville slå ham ihjel.. Var ret ubehageligt, da det på pågældende tidspunkt ikke var til at sige om vedkommende var gået “nuts”, eller ville komme sig igen. Heldigvis var det sidste tilfældet, efter 6 timer. Dagen efter forlod jeg Kompot med kurs mod Phnom Phenn.
Phnom Pehn er hjemsted for mange chokerende historier, og når man rejser rundt lærer man selvfølgelig dem alle at kende. Normalt skal alt tages med et gram salt, men i Phnom Phenn er det fornuftigt at tænke sig om en ekstra gang eller to. I en by hvor du som diskoteks ejer er nød til at have vagter bevæbnede med M16 maskin geværer, er det sikkert en god ide at følge de råd man får fra lokale.
1) Gå ikke i byen efter mørkets frembrud alene.. (undgå helst at gå)
1) Bær ikke taske når du er i byen om aftenen, en taske tiltrækker de forkerte folk.
2) Ser du folk med bodygards på et diskotek, se dem ikke i øjnene. (har du bodygards i Cambodia, så har du mange penge, måske en rig far, og dermed INTET at frygte. Flere historier om unge mandlige turister der er kommet i seriøse problemer med sådanne fyre)
(tjek det første billed nedenunder, det er fra en bus til Phnom Phenn, 2 skudhuller i ruden lige foran chaufføren, ikke noget med at skifte ruden, billigere med en ny chauffør)
Den største turist attraktion (for backpackere) efter The killing fields, er uden tvivl The Shooting Range. Hørte om disse steder for første gang for små 10 år siden, og de lever i bedste velgående. Her kan du slippe din indre rambo løs, hvis du har en.. Er muligt at affyre alle våben, alt fra verdens kraftigste pistol, ¨Colt¨, en gammeldags seksløber, Uzi, Ak47, håndgranater og “Bazooka” raket kastere. For så at krydre det lidt ekstra, så kan du istedet for en skydeskive, købe høns, hunde og køer!!!
Nu tænker folk, hvordan kan det lade sig gøre, er de helt hjerteløse folkene i Cambodia.. Men husk på at der er ingen lokale der bruger penge på at skyde disse uskyldige dyr i småstumper. Det er kun hjerteløse turister. Har du penge så kan du gøre alt i Cambodia.
Nogle turister betaler for at skyde dyr, andre betaler for at få dem sluppet fri. Når du sidder på en gade cafe, hænder det folk kommer hen til dig med et lille bur, hvor der sidder nogle små gråspurve på meget trang plads. Ideen er så at du betaler for at slippe en af fuglene fri, da det jo er synd for den stakkels fugl.. Og straks efter den er sat fri, kan ejeren af buret gå på jagt efter en ny fugl.. Ved ærlig talt ikke hvad jeg skal syntes om det..
The killing fields og S-21
“To keep you is no benefit. To destroy you is no loss.”
Det skønnes at 3 millioner mistede livet i Cambodia under Pol Pot’s Khmer Rouge regime. Ville gerne give et lille referat af historien bag regimet, og dette blodbad. Men er nemmere sagt end gjort, er svært at forstå hvordan det kunne ske, hvordan det er muligt at få folk til at dræbe og torturere deres egne landsmænd, børn, kvinder, deres familie, venner, og alle med en uddannelse.
To mindes mærker, det ene mere raedselsfuldt end det andet, er opført så ingen glemmer fortiden. Det mest kendte er killing fields, hvor folk blev henrettet, og derefter smidt i massegrave. Man ser stadig de store huller fra udgravningerne, samt tøjrester, og knogler der stikker op fra jorden.. Det andet er s-21, et fængsel der blev brugt til at forhøre og torturere fanger. Vagterne i dette fængsel var drenge og piger, fra 10 til 14 år. Disse børn endte med at blive uhyre ondskabsfulde, og fuldstændig respektløse overfor alt og alle. Trist hvordan deres sind på kort tid, og i sådan en ung alder ødelægges for altid.
Mødte en ældre amerikansk mand i s-21, han var ret rørt over forholdende i fængslet. Især et maleri af hvordan fangernes negle blev revet af, som del af en forhøring, fik minder frem i ham. Han viste mig hans egne negle, intet kønt syn. Han havde siddet i en nord koransk fange lejr i et halvt år, under koreakrigen, selvom han nok var omkring 80, så stod det krystal klart i hans erindring. Hvordan de havde revet hans negle af, dyr der begyndte at kravle ud af næse og øre efter en tid. Ikke rart. Men fantastisk at høre en øjenvidne beretning fra den tid, om 10 år er der sikkert ikke muligt mere.
“I cant understand, I still cant understand, Iam 70 years old now, I should understand certain things now”
Citet fra en ældre dame der mistede hendes børn under Khmer Rouge.
Blev i Phnom Phenn i en uges tid, hvilket er alt alt for lang tid… Men vi havde det sjovt. Nåede næsten at vende mig til trafikken i byen. Eneste måde at komme rundt på er på motorcykel, enten egen eller taxi. På de gennemgående veje har du 6 spor, yderst til højre har du spøgelsesbilister der kører i den forkerte retning, dernæst har du to spor til højregående trafik, 2 spor til venstre gående trafik, og yderst til venstre har du så endnu et spor til spøgelsesbilisterne. At krydse sådan en vej er ikke sjov. Tricket er at gå i samme hastighed hele tiden, uanset om der kommer biler eller motorcykler, (for det gør der), og så lade dem styre udenom dig. Kræver nerver… :s
Jeg forlod svenskerne efter 2 uger sammen, og tog tilbage til sihanoukville for at lade min nedbrudte batterier op.. Pigerne på stedet havde overtalt mig til at købe t-shirts til dem, de var blevet forelsket i en jeg havde købt til mig selv sidste gang jeg var der. (kan ses på billedet til højre, nedenfor). Slappede af endnu en uge, samme rutine som sidst. Gratis logi, hjalp lidt til i baren, løb, svømmede, og snakkede med en masse fantastiske og skumle folk. Aftenen inden jeg rejste videre holdte de en afskeds fest for mig, flyers og fireshow..
Da mit visa i Cambodja snart så sin ende, og jeg endnu ikke havde set Angkor Wat, satte jeg kursen mod Siam Reap. Inden da fik jeg mødt svenskerne i Phnom Phenn, de havde besluttet at bosætte sig i landet for en tid, den ene kiggede efter job, og den anden tog til sverige for at sige sin lejlighed og job op.. Lidt vildt..
Angkor Wat.
Håber billederne taler for sig selv..
Det var min hensigt at bruge mindst 3 dage ved Angkor, men da jeg som tidligere nævnt 
var i tidsnød, afsatte jeg kun en enkelt dag. Hyrede en tuk tuk, og var ude ved templerne fra solopgang til solnedgang. Egentlig var det ok kun med en dag, fik selvfølgelig ikke set alt. Men fik set meget, og var fuldstændig bombet med indtryk da jeg endelig kom tilbage. Flere af templerne er kæmpe store, omgivet af mure, som kan strække sig 3 km2. Selvom der midt på dagen kan være mange turister, på de kendte steder. Så er det fantastisk nemt at slippe væk fra dem. De fleste har en guide med dem, og de går en bestemt rute. Så første gang du laver en afstikker, klatre op af en mur, bagsiden af en bygning, en øde tempel der ikke er er let tilgængeligt, så har du alt for dig selv. Det er både utroligt og fantastisk, at der ingen restriktioner er, ingen siger, hov hov, ingen adgang her, du kan bare klatre og vælte dig rundt i verdens kultur arv… Det er lidt vildt..
Var rigtig trist at forlade Siam reap, som var en fantastisk dejlig by, og selvfølgelig Cambodia, som jeg ikke havde fået nok af endnu. Men satte kursen mod Thailand i bus. Turen fra Siam Reap til Bangkok er kendt for at være sydøstasiens værste tur. Pga vejenes tilstand. Jeg havde dog lidt svært ved at tro det, da jeg syntes at have set vilde tilstande i Laos. Varigheden af turen var alt fra 10 til 15 timer, kommer an på hvem man spurgte. Så regnede med 15 timer, forvent altid det værste. Rygtet siger at et flyselskab betaler regeringen for ikke at forbedre denne vejstrækning, hvilket giver god mening. Da denne vej ellers ville være en hurtig forbindelse til bangkok. Vores bus var absolut ikke 
nyeste model, hvilket også var ok, vi skulle skifte bus så snart vi nåede til grænsen. Problemet var bare at nå dertil. Første gang vores bus stopper, stiger alle folk ud, køber mad og går på toilettet. Men pludselig er bussen væk, med alt bagage, ingen ser hvorhen der kørte. De fleste af os tager det roligt, og begynder at udveksle historier om bagage tyverier i sydøstasien. 2 australske piger der ikke har været afsted længe sidder og lytter, den ene ser meget bleg ud. Hun havde lagt sit kamera, pas, pung, ipod, i bussen. (så har man fortjent sig en forskrækkelse). Efter noget tid kommer bussen tilbage uden forklaring. Efter en halv time, gentager det sig igen, denne gang får vi afvide den måske kommer om en timer eller to. (med vores ting). Suk. Det er altid trist ikke at have sin bagage så man kan holde øje med den. Bussen kom tilbage, heldigvis, jeg var ved at blive lidt nervøs. Vejen til grænsen er ikke god, men ku være værre. Hullet grusvej i 6-8 timer. Sjovt nok så forventede vi hele tiden at bussen ville bryde sammen, det plejer som regel at ske. Men først da vi kom ind i vores luksus air can bus i Thailand skete det… Så endte med at blive en lang tur.
Tilbage til Thailand. Ligeså glad som jeg for 3 måneder siden var for at forlade Thailand, var jeg for at ankomme der til igen. Som at komme tilbage til civilisationen, tilbage til normal trafik, gode veje, mac d, og alt det andet som man utoligt nok kan komme til at savne. For første gang nød jeg virkelig at være i bangkok. Mødtes med en fransk og svensk ven, som jeg hang ud med nogle dage. Blev der en uge på Koh san road, fik flere lokale venner, sad og drak med dem i gaden, og havde det great. Fik lavet lidt dreads i mit hår, (og lige fået det fixet igen her på phuket). Efter bangkok gik turen til phuket, hvor jeg begyndte indkøb af kiteudstyr. Kommer aldrig tilbage til Phuket igen, alt alt for mange turister, og nok det dyreste sted i thailand. Men på den anden side rart at man holder pakketuristerne samlet på et par enkelte strande, så vi andre kan have resten for os selv. hehe.. Mødtes med Bent fra Norge efter nogle dage, og flyttede ind på Disalagraptus, sejlbåden der er mit nye hjem på ubestemt tid.
Efter nogle dage har vi fundet endnu 3 gaster til vores sejltur. Alle 3 kommer fra den samme rainbow camp. Vi snakker fuldblods hippier, god karma, meditation, hår under armene osv. Det tager lidt tid at vende sig til. Men tror nok det skal gå, håber ihvertfald. Turen herfra (vi sejler idag), går til Andaman øerne, Sri lanka, Indien, Maldiverne. Fra Maldiverne er det uvist om båden tager mod Syd Afrika eller bliver ved Maldiverne, så måske jeg tager mod Danmark der.
Om nogen vil læse lidt om sejlbåden, det er en dansk andelsforening der ejer den, så kan i tjekke følgende side ud: www.grappen.dk
Satser på at skrive igen fra Sri Lanka (om en måned), og lover nogle fine billeder denne gang. Højst sandsynligt også lidt kite og surf billeder. Anskaffet fuldt udstyr hernede. Blir godt..
Lidt trist at skulle forlade Syd Øst Asien, 4 måneder var slet ikke nok…
Mødte en dreng i Cambodia som solgte tegninger, de var fine så kiggede selvfølgelig, men da jeg ikke købte et kiggede han på mig og sagde trist “det er ikke fair at kigge uden at købe”… Den sad.. Selvom det bare er et salgstriks, så ramte den en hårdt. Men for at komme til min pointe, så kan jeg se at der ca er 500 visninger, hver gang jeg skriver på bloggen. Og er ikke fair at læse uden at skrive en hilsen. Så regner med at se et par hundrede Comments når jeg engang når til en internet forbindelse igen. 
I må alle have det godt så længe…
-Thomas
Utopia guesthouse, Kampot, Cambodia
Landmine ofre, Siam Reap, Cambodia
“When shall we meet again, in thunder, lightning or in rain..”
