Thomas Simon – Going to Africa

En maaned siden jeg skrev fra Luang Prabang i Laos. Er naaet langt siden da..
Havde egentlig taenkt at springe vietnam over, og krydse graensen fra laos til cambodja, da det var lidt usikkert hvornaar sejlbaaden ville rejse fra thailand. Men i sidste oejeblik besluttede jeg mig for at tage de 2 uger visa fri i vietnam. Ruten blev som foelger: Luang Prabang – Vang Vieng – Vientienne – Savannaknet – Hoi An – Nha Trang – Mui Ne – Ho Chi Minh City – Phnom Penh. (laos-vietnam-cambodja).
Straks efter jeg skrev sidst, blev jeg syg og maatte udsaette mine rejseplaner nogle dage. Naar man ligger med feber og mavekramper, saa oensker man virkelig at man bare var hjemme. Men takket vaere mit lille medbragte medicin skab, saa kom jeg min nogenlunde hurtigt over madforgiftningen, og laerte at vaere utrolig forsigtig med hvilket mad man spiser naar naar ens imun forsvar er nede. (jeg var forkoelet). Mamma jeg boede hos var utrolig soed da jeg laa syg, hun kom med te, mad og nogle salver jeg skulle smoere min hals ind i, og hver halve time bankede hun paa doren for at tjekke op paa mig. Da jeg skulle rejse, fik jeg en pose med bananer og et armbaand (der skulle bringe lykke) af hende. “you remember mamma” sagde hun.. Fantastisk.

Bus turen fra Luang Prabang til Vang Viang var den vaerste jeg indtil nu har oplevet. Og troede virkelig ikke det kunne blive vaerre end i det nordlige laos. Busturen skulle tage 6 timer, tog 9 timer inden vi ankom. Det var en “vip” bus, var dog absolut intet vip over den. Eneste aircon var naar du aabenede vinduet, naesten alle i bussen var lokale. 20 min efter vi begyndte turen startede det.. Jeg havde faaet en vindues plads, og damen ved siden af min sad og spiste ris og koed.. Men lige saa hurtigt det var kommet ned, kom det op igen.. Efter hende begyndte de 2 der sad foran mig at braekke sig.. Og en times tid efter startede damen doetre der sad paa den anden side af midtergangen til venstre for os, at braekke sig. Dem begge. Havde det saa bare stoppet der, men da vi koerte i bjerge, og UDEN overdrivelse saa hver gang bussen havde taget et sving til hoejre, saa kom der et sving til venstre. Ligesom at koere slalom gennem kegler. Det betoed saa at dem der braekkede sig, de kunne ikke stoppe igen. End ikke da der ikke var mere at braekke op. Saa sad de bare med deres braekposer og proevede alligevel. Hver gang en pose var fyld saa blev den kastet ud af vinduet. Damen ved siden af min fik fyldt ca 7-8 poser. Og alle poser blev sent henover mig og ud gennem vinduet. Hun stoppede ikke foer vi ankom 9 timer efter. Jeg er ikke god til at overvaere saaden noget, men havde intet valg. Det var en laaaaaang bustur.

Vang Vieng var meget bedre end jeg havde turde haabe paa. Fantastisk flot sted. Omgivet af limestone cliffs, utallige grotter og en flod.. Fyldt med unge mennesker der ligger vejen forbi for at feste, spise burger og se amerikanske film. Lyder maaske ikke ophissende, men man kommer i kontakt med saa mange fede mennesker. Dagtimerne blev brugt paa floden, man lejede en badering, og blev koert nogle kilometer op af floden, og saa var det ellers bare at lade sig drive. Dejligt. Undervejs blev der saa pumpet musik ud fra alle barerne der levede af den uendelige stroem af baderinge, der kom dag efter dag.. Bob marley med jamming var sikker hver gang. Naesten alle barer havde en gynge, man kravlede op i et hoejt stilas, holdte fast i gyngen og lod sig falde. Sikkerhed er ikke et ord man kender her. “please buy beer, before go on swing”. Det var noget af et rush. Om aftenen tog folk igen ned til floden for at drikke oel, ligge i haengekoejerne og bare moede folk. Var virkelig svaert at komme derfra, overvejede at tage et job i byen. Da de soegte bartenderere til at starte med dags varsel.. Blev der ca 8 dage, saa pludselig havde jeg lidt travlt da mit 30dages visa begyndte at se sin ende. (kan dog altid forlaenges, for nogle $).

Fra Vang Vieng var min plan saa at komme til Vietnam. Krydse en graense sydpaa, saa jeg ville slippe for at backtracke (rejse tilbage samme vej), og er heller ingen bjerge sydpaa. Rejsen til Hue i Vietnam med en Vip bus kostede 25$ og varede et par dage. Paa det tidspunkt var jeg fuld af energi og saa frem til at krydse landet. Men taenkte jeg maaske kunne goere det billigere ved at tage de lokale busser, skulle jeg senere fortryde. Startede fint og billigt. Og er en forfaerdelig lang historie, men endte med at blive sat af i en by jeg ikke kunne finde paa kortet. Ene og alene. Fik afvide jeg skulle vente paa en bus, og den ville komme mellem 20-21. Er baeldravende moerkt paa det tidspunkt, og intet stoppested, skulle bare vinke og den ville tage mig med. Kom da ogsaa en bus, men der var ingen pladser, saa jeg sad som eneste udlaending paa en mini plastic stol i midtergangen. Heldigvis varede turen kun 5 timer. Saa kl 01 om natten ankom jeg til sawannahket. Fik banket ejerne til et hotel op, saa jeg kunne faa lidt soevn. Dagen efter tog jeg en bus videre til Vietnam, endnu 1,5 dag. Foertroed bitterligt jeg ikke bare havde taget Vip bussen. Havde brugt flere dage, flere penge og overvejede et par gange hvad fanden jeg lavede alene kl meget sent paa en oede landevej. Hmm. Men paa den anden side, moedte jeg ogsaa nogle fantastiske mennekser i busserne. Alle folk der henvendte sig til mig, saa de kunne oeve deres engelsk. Og alle bliver vildt smigret naar man sagde de mestrede sproget godt (alt taget i betragtning).

Havde undersoegt hjemmefra, og dobbelttjekket dernede at jeg kunne faa 14dages ophold i vietnam, uden jeg skulle bruge visum. I og med der kun er en haeveautomat i Laos, og langt mellem bankerne. Havde jeg kun 30$ paa mig efter jeg havde koebt mine busbiletter. Problemet var bare at man skal kunne vise en udrejse billet, saa de er sikre paa man forlader landet inden 14 dage. Saaden en havde jeg ikke lige faaet fat paa. Og havde ikke raad til at koebe visum. (de tager ikke visa/mastercard ved graenserne). Saa frygtede lidt at jeg kunne risikere at skulle rejse tilbage, hvis de ville se den udrejse billet. Vi ankom til graensen midt om natten, sov i bussen indtil graensen aabnede og derefter lod vi vores bagage vaere i bussen, for at ordne visum imens. Var slet slet ingen logik i hvordan det foregik. Ingen koe kultur. Alt var ustruktureret, alle stod i en stor klump, hver gang man fik et stempel ved en skranke, saa skulle man paa jagt efter en ny. Endte lykkeligt efter en times tid. Fik saa afvide jeg skulle vente paa min bagage. Bussen ankommer saa til den vietnamesiske side og alt bagage blive baaret ud. 2 hold hunde ankommer og starter med at snuse alt bagage igennem. De 5min det varede havde jeg det ret skidt. Havde slet ikke overvejet at aflaase min bagage i bussen, da jeg troede jeg ville komme tilbage med det samme. Alle kunne have puttet opium eller andet i den. Nu sidder der sikkert nogen og taenker, hallo, vaer lige paranoid, og maaske jeg er. Men er ofte saadan det foregaar, og er ingen undskyldning hvis det er i din taske. Og er groteske straffe for bare smaa maengder. I malaysia bliver du straffet hvis din rejsepartner har stoffer paa sig, og i det paagaeldende land er det ofte doedsstraf. Syrealistisk. Men sandt. Naa, man havde intet spaendende i min taske. Og efter endnu en time, kunne vi fortsaette busturen.

Hoi An – Vietnam. Stedet man tager til hvis man skal ha syet toej. Der er proppet med skraedere i byen. Jeg skulle intet have, men lod mig fortaelle jeg kunne faa et jakkesaet skraeddersyet til 20$. Byen var fantastisk hyggelig, byen er fredet og virkelig fin. Dog var vejret ikke saerlig godt, regnede de 5 dage jeg var det, brugte tiden paa at shoppe dvder og malerier, spise fantastisk mad og laese nogle boeger. Den ene af aftenerne brugte jeg paa at oeve engelsk udtale med en vietnamesisk pige paa restaurenten hvor jeg spiste, meget underholdende. Men da det slet ikke var saerlig eksotisk med regn, rejste jeg videre sydpaa. (helt droppet nordvietnam i denne omgang, da jeg kun havde 2 uger). Ankom til Nha trang, det et turist strand omraade, med store hoteller. Dog regnede det ogsaa her, selvom jeg havde rejst en hel nat.. Taenkte det sikkert regnede i hele landet, saa jeg blev der 4 dages tid. Det var ikke saerligt spaendende. Havde dog for foerste gang paa min tur kabel tv, saa fik set nogle film. Laest flere boeger, koebt flere malerier. Moedte en vietnamsisk pige i en dvd shop, der tilboed at vise mig omraadet. Havde nemlig intet set. Saa hun koerte mig rundt til tempeler and so on, og insisterede at betale alt for os begge. Var super fedt at maenge sig lidt med de lokale. Vi spiste saa sammen om aftenen, og for at faa min samvittighed iorden, overtalte jeg hende til at jeg burde betale middagen. (var faktisk svaert). Hver gang man gaar paa gaden er der hele tiden folk der vinker til dig, og raaber “hey man, motorbike man?”, men en af dagene kom en mand hen til mig, var sikker paa han var endnu en taxidriver,  men han praesenterede sig som easydriver. Saa gav ham et minut til at saelge sin vare. Han var en slags guide, som tog turister med paa motercykel tur. Destination og laengde var underordnet. Kunne se at mange hundrede turister havde skrevet anbefalinger om ham. Havde jeg haft laengere tid i Vietnam ville jeg vaere fristet af at tage med. Senere fandt jeg saa ud af i den ene by var der 30 folk der kaldte sig easyridere, saa var alligevel ikke saerligt originalt..

Dagen efter tog jeg videre til Mui ne, endnu et turist-strand-ferie-maal. Snakkede med et par piger paa vejen i bussen, og blev tilbudt noget vallium, alle turister tager det naar de skal koere laengere streakninger i fx bus. Det kan faaes i haandkoeb til ingen penge i de fleste lande i sydoestasien. Jeg plejer dog at sove helt fint uden brug af hjaelpemidler. Mui Ne er de senere aar blevet asiens kite surf paradis, sammen med Filipinerne. Saa er mange unge der slaar sig ned der et halvt aars tid, som surf saesonen er. Moedte en dansker, Mathias, som jeg hang ud med flere aftener. Saa blev praesenteret for flere af saeson gaesterne. Overvejer lidt at tage tilbage hertil, for en maaned eller to. Med kiteudstyr selvfoelgelig. Der var knap saa meget vind de dage jeg var der, men super store boelger. Fik nogle serioese knubs da jeg ville proeve at Bodysurfe paa dem. Men sjovt var det.. Moedte en lokal knaegt paa stranden, og snakkede med ham i et par timer. (dette resulterede i jeg blev forbraendt og lignede en krebs i et doegn) Naa men han havde taget en universitets uddannelse. Men ville ikke bruge den til noget, istedet underviste han turister der ville laere at kitesurfe. Et normalt job ville indbringe ham ca 350kr om maaneden. Samme beloeb kan han tjene paa 2 dages kitesurf undervisning. Juleaften blev tilbragt med 2 englaendere og en hollaender. Vi spiste kaempe meget mad, blandt andet hummer og friture stegte bananer med chokolade sovs. Saa 2 stjernesud og festede til kl 05. Fantastisk aften.

Faaet laest en masse boeger paa det sidste, og blevet helt god til at laese engelsk. Har laest ligesaa mange boeger paa denne tur, som i min gymnasie tid. (siger maaske ikke saa meget). De 14 dage i Mui Ne gik for hurtigt, ville gerne vaere blevet der meget laengere. Men da jeg ikke havde noget visum, var det svaert at forlaenge. Saa afsted mod Ho Chi Minh turen gik. Havde kun 1.5 dag der inden jeg skulle vaere ude af landet. Og tiden blev ikke spildt. Fik shoppet flere malerier. Saa de sidste uger har jeg faaet anskaffet mig 5 stk. (de to malerier jeg har taget billed af koebte jeg dog ikke). Min taske var efterhaanden blevet forfaerdelig tung, saa toemte den for at sende halvdelen til dk, sammen med malerierne. Det resulterede i jeg fandt en pakke spunk lakrids og 50$, ved ikke hvad jeg blev mest glad for. Men dejligt var det. Ville gerne ha taget et billed af nogle super smarte cykler. Istedet for pedaler, saa skubber du styret (som her er et rat) frem og tilbage, saa koerer du. De bliver brugt af handicappede, folk med muskelsvind eller gamle mennesker. Det er super fedt, da det udgoer det for en koerestol, der sikkert er alt for dyr for folk her. Saa skubber de sig selv rundt, tigger eller saelger aviser. Naa ja, der er saa mange fede Vespa knallerter i Vietnam, og de koster en slik. Du kan faa en fra 60erne i super god stand for 5000kr. Ville gerne koebe et par, hvis jeg vidste hvordan det er med afgifter og saan?

Eneste ting udover shopping jeg fik set i Ho Chi Minh (saigon), var krigsmuseet. Som mest bestod af billeder fra vietnam krigen. Kan forstaa at nogle folk finder det smaakedeligt, men var fantastiske billeder. Naesten alle journalisterne (ihvertfald dem der havde taget billederne paa udstillingen) mistede livet under krigen, det er lidt vildt. De mest grufulde billeder var dog billederne af ofrene for fosfor bomberne. Det var ikke rart. Lignede ikke mennesker.. mere.. Men hvad der gjorde mest indtryk var nok konserverings glassene med fostre af boern. De havde alle smaa fingre, ansigt og haar paa hovedet. Men de var alle deforme. Alle boern af vietnamesiske folk der blev udsat for Agent Orange giften, som USA sproejtede ud over hele landet, for at oedlaegge al vegetation. Det er helt grotesk at det virkelig er sket. Store omraader i vietnam er oedlagt for evigt. Og folk doejer stadig med foelgevirkningerne. Trist historie.

Lige pt befinder jeg mig i Cambodja, det skal jeg nok skrive meget mere om senere. Var lettere chokeret da vi ankom.. (forklaring foelger naeste gang). Ved ikke hvor lang tid jeg bliver i landet. 14 dage maaske. Har visum for en maaned. Rejser fra Cambodja til Thailand og tror jeg koeber noget kitesurfing udstyr der. Er usikkert om jeg tager med sejlbaaden. Da jeg ikke ved hvornaar de sejler fra Thailand. Men stadig taendt paa det, hvis det kan lade sig goere. Alternativet er jeg finder nogle vind og en laekker bungalow ved stranden. Ser paa det… Haaber alle har haft en dejlig jul, og faar et godt nytaar. -Thomas

Superbono, Hoi An, Vietnam

Lille video fra Vang Vieng, laos.